Store projekter kræver store investeringer – og enhver investering er en risiko. Jo mere man investerer, jo mere risikerer man at miste, hvis projektet ikke bliver en succes, men omvendt er der mulighed for store afkast, hvis projektet får den succes man forventer. Selvom man har mange midler så er det næppe en god idé, at ‘sætte alt på eet bræt’, men milliarderne lokker jo – især, hvis forventningen er, at de kommer hurtigt og smertefrit.
Vi andre almindelige dødelige, der ikke svømmer i kapital, der kan tåle at blive udsat for risiko, har ikke de samme muligheder, hverken nu eller i fremtiden. Det betyder at en masse små koncepter forsvinder i mængden af store projekter, fordi de ikke giver enorme afkast, hurtigt, nemt og smertefrit. Derfor opererer Undergrund.dk som et samlingssted for projekter, der kan etableres ud fra konceptet “mange bække små…“.
De projekter vi præsenterer kan enten bruges som Hel Investering af en enkelt investor eller som Del Investering af flere investorer. Fælles for dem er, at investorerne altid er silent partner i projektet, og derfor – udover almindelige juridiske forbehold – ikke har nogen indflydelse på projektets udvikling i fremtiden.
Et andet fællestræk for projekter vi præsenterer her på siden er, at de har mulighed for udvidelse. De er på forhånd planlagt således, at udvidelse af projektet fra starten er indregnet i prospektet. Alle informationer herom er tilgængelige for investorer før tilsagn således, at udvidelserne er planlagt og anerkendt på forhånd.
Projekterne er også “anderledes” på mange andre måder. Der er blandt mulighed for investering i erotiske koncepter, som man normalt ikke kan investere i, men vi har de nødvendige kontakter til at etablere koncepter, der kræver specialviden om emner, som meget få mennesker besidder.
